SOLGT. PORTHOS – UDEKAT
Køn: Hankat. Alder: Juli 2015 – Voksen. Race: Huskat. På internatet siden: maj 2016. Kommer fra: Inspektør. Egner sig bedst til: Alle
Beskrivelse: Porthos kunne af udseende godt minde lidt om en vaskeægte James Bond skurk! På det ene øje har han nemlig en gammel skade, der minder om den Le Chiffre har i ”Casino Royale”.
Men selvom han ser lidt badass ud, så er han af sind, det stik modsatte! Han er bare en dejlig mild dreng, hvis eneste ønsker til livet, er rigelige mængder af kæl, nus… Og mad! Åh, hvor Porthos dog elsker mad! Lader man et par godbidder falde til jorden, kommer han løbende i fuld firspring. Måske hænger dette sammen med, at han før han kom til internatet, levede uden et hjem. Sammen med to andre katte var han tilløber ved et hus nær Aalestrup. Manden som boede der, havde selv en kat i forvejen, og selvom han hver dag satte 2 store skåle foder ud, var de altid tømt næste dag. Til sidst besluttede han sig for at ringe til os, så de tre gutter kunne komme et sted hen, hvor de fik mad og kærlighed nok. Porthos’ historie før dette, kender vi desværre ikke.
Her på internatet har vi oplevet en sød, mild kat, der kan charmere alle til op over begge ører. Han elsker at blive nusset på hovedet, og nogle gange er det som om han slet ikke kan få nok. Han har gået sammen med flere forskellige katte uden problemer. Porthos er især glad for Aramis’ selskab, og faktisk er de to er som pot og pande. Så er man på udkig efter to katte, kunne disse to herrer, være et rigtig godt bud. Porthos holder meget af at tilbringe tid udenfor, så det skal han også have mulighed for i sit nye hjem.
Mangler dit hjem, en kærlig charmetrold, med et badass look? Så kunne Porthos måske være noget for dig.
For yderligere information ring venligst på38 88 12 00, lokal 3. (Bemærk at vores katte ikke kan reserveres over telefonen).