Buster. Race: Border Collie. Farve: Sort/hvid. Køn: Han. Alder: 6 år. Pris: 2500,00. DER KAN IKKE LÆNGERE ANSØGES OM ADOPTION AF BUSTER.
Buster er den dejligste border coliie-dreng, der har boet hele sit liv hos en ældre ejer, der nu skulle på plejehjem. Tidligere ejer har haft lidt svært ved at tilbyde Buster det, hans race kræver, men har elsket ham højere end noget andet, og DET kan man mærke på Buster. Han er en usædvanlig dejlig og kærlig fyr, der har haft det fantastisk på nogle punkter, men har været forsømt på aktiverings-delen. Han har aldrig gået ture eller modtaget nogen former for træning og er generelt ikke blevet stimuleret, som en border collie skal, men han er uhyre klog og trænbar, så for hans nye erfarne ejere, bliver han en drøm at arbejde med. Buster er meget selskabelig, og elsker mennesker. Er der børn, er han meget beskyttende og forsigtig, men han har selv sagt aldrig boet med børn omkring sig til daglig. Til gengæld har han altid været omgivet af mennesker, og har aldrig sådan for alvor været alene hjemme, men skulle efter sigende godt kunne være det. Han vil dog nok sætte pris på en familie, der ikke er væk hjemmefra en fuld arbejdsuge. Vores lækkermås her er rigtig god til hunhunde, og knapt så god til hanhunde. Han har ikke gjort sig de store erfaringer ud i katte, men tidligere ejer tvivler på, at han ville kunne sammen med dem.. Buster har i sit tidligere hjem haft tendens til at stikke af og strejfe, ligeså snart han så sit snit til det. Han har lært sig selv at åbne døre! Men vi tillægger det understimulering og hans hang til oplevelser og opgaver, og vi håber inderligt på at kunne finde en familie med det store overskud og erfaring med hyrdehunde, der kan give Buster ALT det han har manglet og har brug for. Han trænger i den grad til at blive brugt. Buster er lydfølsom og han leder efter en familie i hus uden for byens larm og støj. Vi er sikre på, at den helt rette familie ikke vil fortryde dette, da Buster har kapret alles hjerter her hos Dyreværnet med sin kærlige og imødekommende personlighed..