Mitzi, hunhund (papillon) på 9 år

Da Mitzi er blevet adopteret for lang tid siden, er alle billeder blevet fjernet

Beskrivelse af Mitzi

Mitzi. Race: Papillon. Farve: brun/hvid. Køn: Hun. Alder: 9 år. Pris: 2500,00. DER KAN IKKE LÆNGERE ANSØGES OM ADOPTION AF MITZI.
Mitzi er en lille lækker dame, der har boet hos en ældre ejer, der desværre ikke længere kunne tage vare på hende. Pårørende har derfor bedt os om hjælp til at finde det perfekte sidste hjem til vores lille skønhed, der oprindeligt hed Heartbreaker!Mitzi er en imødekommende lille dame, der gerne vil hilse på alt og alle, men hun ville nok ikke trives i et hjem med børn. Hun elsker at køre bil, og hun vil rigtig gerne hilse på alle hanhunde, men tæver kan hun ikke med. Vores lille prinsesse har været overladt alt for meget til sig selv, og hun mangler virkelig et hjem, hvor hun kan blive forkælet og være sammen med sine ejere det meste af tiden, selvom hun godt kan være alene hjemme. Hun har virkelig fortjent, at hendes sidste år bliver med kærlighed og omsorg i overflod. Med Mitzi følger der en del pelspleje, og eftersom hun hader at blive børstet, kan dette godt blive lidt af en opgave. Hun bliver virkelig sur, og man bør derfor overveje at overlade dette til en professionel hundefrisør. Hun er helt bestemt et besøg værd, for den friske, meget rørige nye ejer, der kan give hende alle de oplevelser, hun har manglet på det seneste.
Her hos os får hun ordnet sine tænder, inden hun kan flytte i nyt hjem, og hun har lav grad af løse knæskaller på bagbenene. Hun bevæger sig dog normalt og virker upåvirket heraf. Hun bør tabe sig, og hun har nogle fedtdepoter over lænden, som kan betyde aldersbetinget fedtlejring, men også kan betyde stofskifteproblemer. Dette skal ny ejer være indstillet på at ville følge op på..

Fakta om Mitzi

Navn: Mitzi
Dyreart: Hund
Køn: Hun
Alder: 9 år
Race: Papillon
Tilføjet til siden: 24. juni 2016 13:47
Adopteret: 5. juli 2016 13:58
Internat: Dyreværnet
Allerede adopteret
Da Mitzi er blevet adopteret for lang tid siden, er alle billeder blevet fjernet

Information om Dyreværnet

Beskrivelse af Dyreværnet

Dyreværnet afliver ikke sunde og raske dyr - vi redder dem! Vi finder nye hjem til over 1.200 dyr om året.

Du kan støtte os her:
http://www.dyrevaernet.dk/hjaelp-dyrene/

Fakta om Dyreværnet

Adresse: Islevdalvej 85, 2610 Rødovre
Hjemmeside: http://www.dyrevaernet.dk/
E-mail adresse:
Telefon nummer: +45 44 94 66 95
Sidst tjekket: 18. august 2021 15:24