Luna. Race: Norsk skovkatte-blanding. Farve: Tortie. Køn: Hun. Alder: 2 år. Pris: 1000,00. Luna er en dejlig og livlig katte-dronning, der elsker alle mennesker, store som små, men som er meget dominerende overfor andre katte. Så med mindre hendes nye familie har en tålmodig og rummelig hankat, så trives Luna nok bedst som ene-hersker. Overfor mennesker er hun dog som sagt virkelig kontaktsøgende og social. Hun er tryg og elsker at blive kælet for af alle.Selv vores dyrlæge blev fuldt ud accepteret, selvom Luna blev undersøgt i hoved og mås, bare der også blev nusset lidt også. Luna er enormt madglad og er lidt af en affaldskværn, og da hun skal passe meget på vægten, og faktisk gerne tabe sig lidt, skal hendes nye ejere være meget opmærksom på dette. Hun er også glad for vand, og sniger sig gerne med i brusekabinen, hvis hun ser sit snit til det. Hun snakker rigtigt meget og elsker at være udenfor, men kommer som regel når man kalder. Dog skal hendes nye familie vente minimum 4 uger med at lukke hende ud et nyt sted, da hun ellers kan have svært ved at finde hjem igen.. Neutraliseret udekatVIGTIGT: Husk at medbringe husorden, så vi kan se, der er tilladelse til at have kat, hvor du bor..