Jonas. Race: Norsk skovkatte-blanding. Farve: Røstribet. Køn: Han. Alder: 1 år. Pris: 1000,00. Jonas er fra en stor dyreværnssag, hvor rigtig mange katte havde hobet sig op på et sted, og vi hjælper nudenne meget smukke fyrmed at finde en ny familie, der har det fornødne overskud til ham. Han er en super dejlig kat med en lækker personlighed. Han var voldsomt angrebet af lopper, da han landede hos os, men det er han naturligvis blevet behandlet mod. Udover dette har han også fået raget en luftvejsinfektion til sig, som er ved at blive slået ned med antibiotika, og han er behandlet mod orm. Han kommer fra et kattehold, hvor der er konstateret herpes og calici-virus, så det er en god ide at sætte sig ind i dette, hvis man er interesseret i Jonas. Med alsin lækkerhed, så bliver han uanset hvad, ikke en kat, der kommer til at vente længe på en ny familie, der kan varetage alle hans fremtidige behov de næste 15-18 år frem i tiden..