Isabel. Race: Huskat. Farve: Blå. Køn: Hun. Alder: 13 år. Pris: 200,00. ISABEL KAN KUN BESØGES TIRSDAGE, ONSDAGE OG FREDAGE INDEN KL. 16 Isabel er en fantastisk elskelig, ældre dame, der ligesom mange af vores andre katte er hentet fra en dyreværnssag, hvor alt for mange katte boede på en adresse. Isabel er med sine 13 år alderspræsidenten hos Dyreværnet, og hun er en exceptionel dejlig kat, der har tryllebundet alle vores hjerter. Hun har været syg og har tabt sig i vægt, hvilket hun meget gerne skal tage på igen. Hendes nye familie skal tilbyde hende rigeligt med af os anbefalet kvalitets-specialvådkost, der er godt med gods i, både for at holde hendes vægt- og væskebalance i orden. Grundet hendes alder har vi foretaget to blodprofiler på hende, for at se, hvordan hendes indre organer fungerer, og der er ting, man skal være opmærksom på. Derfor kan Isabel kun besøges tirsdag, onsdage og fredage, hvor vores dyrlæger er til stede, så man bliver korrekt klædt på, til at give Isabel hendes livs bedste år. Det er vigtigt at understrege at Isabel ikke er en syg kat. Man skal blot være obs på, at hun spiser korrekt. Dyre-elskere har doneret 400 kr. til Isabel så hun snart kan finde sin drømme-familie. Neutraliseret udekat. VIGTIGT: Husk at medbringe husorden, så vi kan se, der er tilladelse til at have kat, hvor du bor.