De kalder mig Dana, men det med at have et navn har jeg ikke rigtigt vænnet mig til endnu. Ligesom jeg heller ikke rigtigt har vænnet mig til at blive taget hånd om, med kærlig snak og blid berøring. Jeg har levet på egen pote i lang tid, men jeg gør hvad jeg kan for at signalere at det er ok. Jeg snakker lidt, og bokser lidt med poterne, og jeg har da heller ikke glemt at spinde …. men ting tager tid, det gør forandringer også, og høje lyde og hurtige bevægelser er slet ikke noget for mig. Jeg ønsker mig et hjem, hvor der er plads til at jeg er lidt sky , måske helst et sted hvor der ikke forlanges andet af mig end at jeg fanger nogle mus og hvor jeg må komme og gå som det passer mig. Men også et hjem hvor man vil anstrenge sig lidt for at blive ven med mig, …jeg kan godt hvis jeg får tid ????.