Minnie, hunhund (schæfer / vizsla / boxer) på 9 år

Beskrivelse af Minnie

Race: Schæfer / vizsla / boxer Farve: Rød/hvid Køn: Hun Vægt: 32,5 kg Alder: 9 år Pris: 1500,00. En dyreglad og anonym donor har været SÅ generøs at matche Minnies adoptionspris, når hun får nyt hjem. Så den heldige familie, der ender med at få Minnie med hjem, sørger samtidig også for, at Dyreværnet modtager 1500 kr. i donation. Dét er vi rigtig glade for!. Minnie har smeltet samtlige hjerter her på Dyreværnet fra samme sekund hun blev overdraget til Dyreværnet fra en sag, hvor økonomien ikke længere var der til at tage sig af hende.. Det var dog en blanding af forfærdelse og umådelig frustration, da vores udryknings-team så Minnie første gang. På det tidspunkt havde Minnie gået med så voldsom hudbetændelse i forbindelse med skab, så længe, at al pelsen hen over ryggen var røget af, huden var så fortykket, at det føltes som stenhård elefanthud, og midt i sårene var der store vorter og talgknuder, som vi nu har fjernet. Alt sammen så smertefuldt og ubehandlet så længe, at hun kommer til at have kroniske mén i huden efter det.. Minnie's personlighed har dog som sådan ikke taget skade, virker det til. Hun er en ekstremt kærlig og hengiven pige, der virker dybt taknemmelig for AL den opmærksomhed, omsorg og kærlighed hun modtager. Hun bjergtager alle hun møder, med sit skønne, vindende væsen, og man ganske enkelt ikke lade være med at falde pladask for hende. Hun har nu været i behandling her hos os, og der er heldigvis sket kæmpestore forandringer. Huden er ved at hele, men hendes nye familie må forvente, at hendes hud på ryggen aldrig bliver rigtig pæn og blød at røre ved. Hendes nye familie forpligter sig ligeledes til at fodre hende med absolut kvalitetsfoder samt lige så vigtigt, at supplere med olier, der styrker og hjælper huden til at komme sig bedst muligt over alt dette. Hvor ville hun elske at komme ud til modent par, der er meget hjemme hos hende, og som bare kan og vil forsøde resten af hendes liv. Vi har svært ved at forestille os, at hun kan være alene hjemme mere end meget kort tid ad gangen. Hun elsker at træne og bruge sit hoved, og elsker nus og opmærksomhed.. Her hos os kunne Minnie's begejstring for andre hunde, til at starte med, ligge på et meget lille sted grundet manglende socialisering, men nu er der begyndt at ske ting og sager via den træning, vi har igangsat. Hun skal stadig ud til et hundefrit hjem, men kan nu møde andre søde hunde uden at blive sur. Hun kan stadig godt stresse lidt op og gø af ivrighed i starten, men vil meget gerne hilse, så det er jo et fantastisk stykke arbejde, der naturligvis skal fortsætte hos hendes kommende familie. Dette dyr befinder sig hos Søndergård Hunde- og Kattepension ved Kolding (Gabølvej 6, 6000 Kolding) og kan besøges hver onsdag fra kl. 12.30 - 17.00 og den 1. søndag i måneden fra kl. 12.30 - 16.30 eller efter aftale med internatsleder Gitte. For mere info - ring på . telefon på hverdage mellem kl. 09.30 - 12.00.

Adopter Minnie

Fakta om Minnie

Navn: Minnie
Dyreart: Hund
Køn: Hun
Alder: 9 år
Race: Schæfer / vizsla / boxer
Tilføjet til siden: 28. september 2018 13:20
Sidst opdateret: 20. marts 2019 00:27
Internat: Dyreværnet
Adoptér

Information om Dyreværnet

Beskrivelse af Dyreværnet

Dyreværnet afliver ikke sunde og raske dyr - vi redder dem! Vi finder nye hjem til over 1.200 dyr om året.

Du kan støtte os her:
http://www.dyrevaernet.dk/hjaelp-dyrene/

Fakta om Dyreværnet

Adresse: Islevdalvej 85, 2610 Rødovre
Hjemmeside: http://www.dyrevaernet.dk/
E-mail adresse:
Telefon nummer: +45 44 94 66 95
Sidst tjekket: 20. marts 2019 00:27