Storm, hankat (ved ikke) på 3 måneder

Da Storm er blevet adopteret for lang tid siden, er alle billeder blevet fjernet

Beskrivelse af Storm

Denne lille semilanghårede pelstot har haft en svært start på livet, men er nu i trivsel med masser af mod på livet. Navnet Storm har han fået fordi han, ved ankomsten til kattehjemmet, lignede en der havde været ude i stormvejr. Han måtte barberes flere steder og behandles for store sår som knuderne i hans pels havde skabt. Storm kom sig med lynets hast, og selvom han givetvis havde ondt i starten og også var meget sky, nød han helt fra begyndelsen at blive nusset og børstet når han var søvnig og afslappet. Efter en måneds tid i plejefamilie,hvor Storm har haft selskab af en lidt ældre legekammerat, er Storm en elskelig og livlig killing, som stadig er lidt sky og selv vil bestemme tempoet, men som elsker at ligge i arm på sofaen, at sove ved menneskers hals om natten og at blive børstet – helst længe – mens han ruller rundt, spinder og er helt salig. Det rigtige blivende hjem for Storm vil være et roligt et af slagsen, uden mindre børn og evt. med en moden venlig kat. Storm skal, når han bliver stor nok, have mulighed for at komme ud, og Storms menneske(r) skal være indstillet på hyggestunder med kam og børste for at sikre at hans fine lange pels forbliver velholdt.

Fakta om Storm

Navn: Storm
Dyreart: Kat
Køn: Han
Alder: 3 måneder
Race: Ved ikke
Tilføjet til siden: 30. oktober 2018 22:21
Adopteret: 10. januar 2019 18:54
Internat: Inges Kattehjem, Odense
Allerede adopteret
Da Storm er blevet adopteret for lang tid siden, er alle billeder blevet fjernet

Information om Inges Kattehjem, Odense

Beskrivelse af Inges Kattehjem, Odense

Afdelingen i Odense blev grundlagt i 1992 og har lige fra starten haft travlt. Allerede det første år var Kattehjemmet nærmest overfyldt, og det viste sig, at behovet for et kattehjem på Fyn var langt større, end vi frygtede.

Nytårsaften 2008 brændte afdelingen dog ned, da en vildfaren raket havde sat sig fast i taget. Den første måned gik med oprydning, telefonpasning og møder med forsikringsselskabet, men den 1. februar 2009 ankom et midlertidigt kattehus og den 10. februar kunne Kattehjemmet igen åbnes for videreformidling af katte. Det midlertidige kattehus blev udskiftet i maj 2009 med en helt ny og flot pavillon, hvorefter afdelingen igen kunne køre for fuld kraft.

Ledelse:
Afdelingens daglige ledelse varetages af Sharon O’Connor og en gruppe frivillige hjælpere.

Afdelingens dyrlæge og veterinæransvarlig:
Helle Rasmussen

Fakta:
Årligt bortformidler lokalafdelingen i Odense ca. 500 katte og killinger til nye hjem.

Fakta om Inges Kattehjem, Odense

Adresse: Søndre Blvd. 83, 5000 Odense C
Hjemmeside: http://www.inges-kattehjem.dk/content/vores-katte-i-odense
E-mail adresse:
Telefon nummer: +45 44 85 35 55
Sidst tjekket: 26. juni 2019 04:17