Elsa, hunhund (springer spaniel / labrador / kleiner münsterländer) på 3½ år

Beskrivelse af Elsa

Race: Springer Spaniel / Labrador / Kleiner Münsterländer Farve: Brun med hvid Køn: Hun Vægt: 17,8 kg Alder: 3½ år Pris: 3000,00. Smukke Elsa har vi fået overdraget i forbindelse med en dyreværnssag, og nu har vi lovet den dejlige pige at finde hende et 1. klasses hjem, hvor hun vil blive overøst med kærlighed og omsorg resten af livet. Vi leder efter et hjem til Elsa, hvor hun kan få alt opmærksomheden. I tidligere hjem har hun desværre haft dårlige oplevelser med små børn, hvilket har påvirket hende, derfor skal eventuelle børn i kommende hjem være +10 år. Derudover er det vigtigt, at man har erfaring med jagthunde, da der er en del tænding på hende, når hun ser vildt.. Med hengivne Else i hænderne skal man forvente, at nogle ting skal trænes op fra bunden. Hun er ikke så vant til at være alene hjemme, og har tidligere ødelagt ting, når hun er blevet efterladt. Tidligere familie har dog trænet det - så det går langsomt fremad. Det skal dog fortsat trænes. Hun kan godt finde på at tisse på gulvet, når hun er alene hjemme, formentlig fordi hun er usikker. Så kommende familie skal have masser af tid og tålmodighed til at lære hende det.. Hun er meget selektiv, når det gælder andre hunde - og det er ikke alle hunde hun gider. Generelt er hun ikke så god med tæver - men det fungerer bedre, når hun er løs end når hun er i snor. Udover dårlige oplevelser med børn - har hun også oplevet en mand, der har været hårdhændet mod hende, derfor kan hun godt være tilbageholdende og usikker overfor nogle mænd.. Alt i alt er Elsa en skøn blanding, der bare ønsker at blive overøst med kærlighed og få opfyldt de krav en jagthundeblanding har til stimulation både fysisk og psykisk. Hun har desværre haft en del hvalpe, hvilket kan ses på hendes løse brystvæv. Derudover har hun haft en hudinfektion, som hun er i behandling for, hvilket forventes at hele fint op. Hun har let fortykket hud på ørerne og har derfor en øget risiko for infektion i ørerne. Dette skal der selvfølgelig holdes øje med.. Lyder Elsa som den perfekte hund i jeres familieliv, så tøv ikke med at komme og besøge hende hos Dyreværnet.

Fakta om Elsa

Navn: Elsa
Dyreart: Hund
Køn: Hun
Alder: 3½ år
Race: Springer spaniel / labrador / kleiner münsterländer
Tilføjet til siden: 2. januar 2019 14:07
Adopteret: 28. januar 2019 11:40
Internat: Dyreværnet
Allerede adopteret
Der blev ikke fundet nogle billeder af Elsa

Information om Dyreværnet

Beskrivelse af Dyreværnet

Dyreværnet afliver ikke sunde og raske dyr - vi redder dem! Vi finder nye hjem til over 1.200 dyr om året.

Du kan støtte os her:
http://www.dyrevaernet.dk/hjaelp-dyrene/

Fakta om Dyreværnet

Adresse: Islevdalvej 85, 2610 Rødovre
Hjemmeside: http://www.dyrevaernet.dk/
E-mail adresse:
Telefon nummer: +45 44 94 66 95
Sidst tjekket: 24. marts 2019 10:59