Skipper, hanhund (golden retriever) på 2 år og 8 måneder

Beskrivelse af Skipper

Denne flotte herre, ved navn Skipper, søger sin nye familie, da begge hans ejere blev syge af alderdom. Skønne Skipper kom til os, og havde intet prøvet. Han vidste hvad tur var, hvordan man skulle gebærde sig i et hjem og hvad man måtte og ikke måtte. Han har aldrig ødelagt noget hos os, men han var bange for nye mennesker, nye steder at gå tur, nye veje, nye biler, at være i/få bad, nye lyde, andre hunde. Alle de her ting er Skipper desværre ikke blevet præsenteret for i hans aller vigtigste socialiseringsperiode. Skipper har 2 hunde herude han knus elsker nu, og er begyndt at slappe af når man går forbi en anden hund med ham på gåturen. Desværre er Skipper en usikker hund i nye situationer, så han lavede udfald i mod dem – det gør han heldigvis ikke mere. Han knytter sig utrolig meget til hans mennesker, men nyder også selskab af alle vores frivillige. Hans reaktionsmønster når han bliver bange er lidt voldsomt, hvorefter han trækker sig væk. Men så snart han har set det ikke er farligt, tager han det hele så pænt. Alt i alt er Skipper blevet en fantastisk dejlig hund, der helt sikkert søger nogle hunde erfarne mennesker, gerne med luft omkring sig; hus og have skal der til. Han søger en familie uden andre dyr (ok med en tæve eller kastreret han hund, der skal man dog være indstillet på flere besøg hos os og Skipper, og hunden skal have et godt sind, så det kan være en slags støtte pædagog for Skipper). Der skal heller ikke være børn i hjemmet, da de godt kan forskrække ham. Han er renlig, kan være alene op til 6 timer, han går som en drøm i snor, men mangler dog stadig lidt træning. Dejlig smuk dreng, der bare er blevet misforstået. Han er en værre putte gris, og elsker at ligge med en bamse i munden, og rulle sig rundt på ryggen i ens skød. Han elsker også at være på tur, nyde naturen og rulle sig i det høje græs. HUSK AT DER SKAL BESTILLES TID TIL HVER ENKELTE HUND. I SKAL SKRIVE EN MAIL OM HVAD I KAN TILBYDE MED MERE . Hund, Han. Race. Golden Retriever. 2 år og 8 måneder.

Fakta om Skipper

Navn: Skipper
Dyreart: Hund
Køn: Han
Alder: 2 år og 8 måneder
Race: Golden retriever
Tilføjet til siden: 2. januar 2019 16:50
Adopteret: 11. januar 2019 17:00
Internat: Dyrenes Beskyttelse, Roskilde Internat
Allerede adopteret
Der blev ikke fundet nogle billeder af Skipper

Information om Dyrenes Beskyttelse, Roskilde Internat

Beskrivelse af Dyrenes Beskyttelse, Roskilde Internat

Roskilde Internat er Dyrenes Beskyttelses største internat. Internatet modtager dyr fra hele Sjælland. Det er alle typer familiedyr som hunde, katte, kaniner, marsvin, fugle osv. Ens for alle dyrene er at de forladte og misrøgtede dyr. De kommer fra ejere, der ikke længere formår at tage sig af dem og fra dyreværnsager. På internatet får dyrene mad, dyrlægebehandling, medicin og pleje. Og vi formidler dyrene til kærlige familie, der kan tage sig godt af dem.

Støt os her:
http://indsamling.dyrenesbeskyttelse.dk/roskilde

Fakta om Dyrenes Beskyttelse, Roskilde Internat

Adresse: Darupvej 131, 4000 Roskilde
Hjemmeside: https://www.dyrenesbeskyttelse.dk/internat/roskilde-internat
E-mail adresse:
Telefon nummer: +45 20 52 74 28
Sidst tjekket: 18. januar 2019 10:51