Liam, hanhund (chinese crested / powder puff) på 7½ år

Da Liam er blevet adopteret for lang tid siden, er alle billeder blevet fjernet

Beskrivelse af Liam

Race: Chinese crested / Powder Puff
Farve: Black & Tan
Køn: Han
Vægt: 7,6 kg
Alder: 7½ år
Pris: 3000,00. PT IKKE TIL ADOPTION. Liam er den sødeste, lidt forsigtige hundebasse, der leder efter et nyt hjem. Han kommer med en utroligt god og varm energi samt masser af tillid og kærlighed, og har været vant til at bo sammen med en anden hund, Miguel. Liam er en hund som hurtigt giver dig sit hjerte, når man selv overgiver sig til ham. Han er ekstremt kælen og kontaktsøgende, selvom han til tider godt kan virke en smule skræmt eller nervøs. Liam har i tidligere hjem snappet ud, men vi forestiller os, at det har været fordi han har haft helt ufatteligt ondt i sine tænder, der var i meget skidt forfatning ved ankomst til os.. Han er vant til at omgås katte, men er ikke blevet socialiseret med så mange andre hunde. Under de rette forhold, skal han dog nok hurtigt kunne lære at omgås andre. Han er ikke egnet i lejlighed og ej heller midt i pulserende byliv. Det vides ikke, om han kan være alene hjemme, da han ikke har prøvet det så meget.. Han leder efter en børnefri familie, hvor han er i det absolutte centrum. Han har været elsket i tidligere hjem, hvilket man tydeligt kan mærke på hans søde personlighed, men lidt forsømt på dyrlægefronten, og det skal der rettes op på nu. Liam ville nok blive glad for, hvis der var en lille, sød og social hund i hans kommende hjem, evt. samme race. Her hos Dyreværnet har hans tænder været så stor en opgave, at de er blevet behandlet over to omgange, hvor 14 tænder sammenlagt er trukket ud, og de resterende er renset med ultralyd. Hans nye familie skal være indstillet på, at det ikke er de sidste tænder, han har fået trukket ud i sit liv, idet flere tænder har begyndende paradentose. Det er vigtigt at nye ejere overholder tandkontroller, så det aldrig når at blive så slemt igen, som det han kom med. Vi anbefaler første tandkontrol foregår allerede i juli 2019. Liam døjede også med markant øregangsbetændelse, som han er under behandling for, og kontrol af hans ører foretages hos Dyreværnet uden beregning, indtil betændelsestilstanden er ovre. Sidst men ikke mindst, så er hans pels lige nu halvt nedklippet, da han var frygteligt usoigneret, da den lille fyr landede hos os, men med god støtte fra kvalitetsfoder og gode olie-tilskud, så skal hans hud og pels nok blive fin igen med tiden. Ønsker man at møde denne skønne, lille perle, så skal man ikke tøve med at møde personligt op i Dyreværnets åbningstid, så tager vi resten af hans historie ansigt til ansigt.. Liam er kastreret

Fakta om Liam

Navn: Liam
Dyreart: Hund
Køn: Han
Alder: 7½ år
Race: Chinese crested / powder puff
Tilføjet til siden: 14. februar 2019 11:14
Adopteret: 17. april 2019 14:38
Internat: Dyreværnet
Allerede adopteret
Da Liam er blevet adopteret for lang tid siden, er alle billeder blevet fjernet

Information om Dyreværnet

Beskrivelse af Dyreværnet

Dyreværnet afliver ikke sunde og raske dyr - vi redder dem! Vi finder nye hjem til over 1.200 dyr om året.

Du kan støtte os her:
http://www.dyrevaernet.dk/hjaelp-dyrene/

Fakta om Dyreværnet

Adresse: Islevdalvej 85, 2610 Rødovre
Hjemmeside: http://www.dyrevaernet.dk/
E-mail adresse:
Telefon nummer: +45 44 94 66 95
Sidst tjekket: 18. august 2021 15:24