Kido, hanhund (siberian husky) på 3½ år

Beskrivelse af Kido

Race: Siberian Husky Farve: Sort/brun/hvid Køn: Han Vægt: 28,7 kg Alder: 3½ år Pris: 3000,00. Helt igennem charmerende Kido har levet et dejligt liv indtil nu, men manglende tid til denne aktive lækkermås har gjort, at han skal finde et nyt hjem, med et par finjusteringer, som vil gøre at hans liv bliver fuldendt igen. Kido er en virkelig lækker Husky-dreng, der har meget lyd på, når han leger. Og man må ikke forveksle det med, at han er sur. Det er ren eufori og typisk husky-snak, men det ved den kommende erfarne ejer godt. Man skal nemlig have erfaring med spidshunde/polarhunde, for at komme i betragtning til denne guddommelige dejlighed, og man skal kunne tilbyde ham hus og have i fremtiden. Kido har tidligere boet med børn, men vi har lovet hans tidligere ejer, at han kommende hjem er børnefrit, så al opmærksomhed tilfalder ham. Bliv vores DYREHELT - støt os med et fast beløb hver måned!. Der er blevet lagt stor energi i træning og han kan alle de almindelige kommandoer. Der er rigtigt meget energi i charmetrolden her, så hans nye familie skal have god tid til at stimulere ham korrekt, både fysisk men også mentalt. Han har i tidligere hjem kunne være alene hjemme, og så er han nysgerrig på katte og også lidt bange for dem. Han er lettere udfordret med andre hanhunde, især hvis det er i vante omgivelser, hvor Kido føler, han er kongen. Kastrerede hanhunde er som regel acceptable og tæver er jo bare altid dejlige. Han drømmer om et hjem, hvor det er tilladt at slænge sig med familien i sofaen indenfor og hvor der er åbne vidder og højt til himlen udenfor. Har man erfaringen med de vidunderlige og smukke slædehunde, så er man nødt til at komme og møde dette flotte eksemplar. Han er virkelig en god dreng, og fortjener det bedste liv resten af sine dage. Dette dyr befinder sig hos Søndergård Hunde- og Kattepension ved Kolding (Gabølvej 6, 6000 Kolding) og kan besøges hver onsdag fra kl. 12.30 - 17.00 og den 1. søndag i måneden fra kl. 12.30 - 16.30 eller efter aftale med internatsleder Gitte. For mere info - ring på . telefon på hverdage mellem kl. 09.30 - 12.00.

Adopter Kido

Fakta om Kido

Navn: Kido
Dyreart: Hund
Køn: Han
Alder: 3½ år
Race: Siberian husky
Tilføjet til siden: 27. september 2019 15:30
Sidst opdateret: 16. november 2019 03:34
Internat: Dyreværnet
Adoptér

Information om Dyreværnet

Beskrivelse af Dyreværnet

Dyreværnet afliver ikke sunde og raske dyr - vi redder dem! Vi finder nye hjem til over 1.200 dyr om året.

Du kan støtte os her:
http://www.dyrevaernet.dk/hjaelp-dyrene/

Fakta om Dyreværnet

Adresse: Islevdalvej 85, 2610 Rødovre
Hjemmeside: http://www.dyrevaernet.dk/
E-mail adresse:
Telefon nummer: +45 44 94 66 95
Sidst tjekket: 16. november 2019 03:34