Fenton, hanhund (hvid schæfer / golden retriever) på 1 år

Beskrivelse af Fenton

Race: Hvid Schæfer / Golden Retriever Farve: Gul Køn: Han Vægt: 41 kg Alder: 1 år Pris: 3000,00. Fenton er nogens kommende træningspartner, det er HELT sikkert, og han bliver den bedste, hans nye familie har haft. Men først skal diamanten lige poleres, før han bliver til en fortryllende en af slagsen med mange fantastiske facetter, og man kommer ikke sovende til denne opgave. Man kommer til at yde, før man kan nyde med Fenton. Fenton har haft to hjem før. I hans første hjem foregik al leg i højt stress-niveau i hektisk storfamilie og alle de forkerte aktiveringslege, så som bold- og pindekast, der virkelig kan få enhver hund til at blive bims i låget. Det var derfor en højenergisk og max stresset hund, der aldrig havde fået lagt nogle kærlige rammer, en ny familie overtog, da Fenton rundede 7 måneder.. Sammen kan vi redde flere danske hunde - der har brug for et kærligt hjem!. Hos anden familie har den bragende teenager så været i 3 måneder, og de har forsøgt at gøre alt, hvad der stod i deres magt for at få det bedste potentiale ud af Fenton, men med to små børn og kun 24 timer i døgnet, har de måtte erkende, at munden blev taget for fuld. Fenton leder derfor efter en børnefri familie primært med schæfer-erfaring, der drømmer om en brugshund og den træning, der følger med, for Fenton vil og skal arbejde og bruges. Hans nye familie skal have forståelsen for, at han stresser hurtigt op og derfor skal præsenteres for den helt rette træning, der netop ikke kører ham helt ud af kontrol. Udover dette, så skal han naturligvis samtidig lære at være rolig og afslappet i de hjemlige omgivelser, men det er vi sikre på kommer helt af sig selv, når han bliver præsenteret for den helt rette mentale form for stimuli, han har brug for.. Fenton's grundkerne er kærlighed, så der er SÅ ufatteligt meget godt potentiale at arbejde med. Han er SÅ glad for alle mennesker han møder, og også andre hunde. De fleste finder ham dog alt for voldsom i sin iver efter kontakt, så det kan være svært at opnå de gode, positive møder. Det skal dog nok komme, når alt hans potentiale bliver brugt på den rigtige facon. Lige nu og her er han understimuleret og meget oral, det vil sige, han napper og bruger sin mund rigtig meget, som mange schæfere har til vane, og jo større han bliver, jo mindre charmerende bliver det.. Fenton glæder sig til at møde den familie, der vil sætte en ære i at polere denne fantastiske diamant og give ham lige nøjagtig det, han har brug for resten af hans dage. Vi er ikke et øjeblik i tvivl om, at han bliver verdens bedste hunde-makker under de rette omstændigheder. Dette dyr befinder sig hos Søndergård Hunde- og Kattepension ved Kolding (Gabølvej 6, 6000 Kolding) og kan besøges hver onsdag fra kl. 12.30 - 17.00 og den 1. søndag i måneden fra kl. 12.30 - 16.30 eller efter aftale med internatsleder Gitte. For mere info - ring på . telefon på hverdage mellem kl. 09.30 - 12.00.

Adopter Fenton

Fakta om Fenton

Navn: Fenton
Dyreart: Hund
Køn: Han
Alder: 1 år
Race: Hvid schæfer / golden retriever
Tilføjet til siden: 1. oktober 2019 17:33
Sidst opdateret: 22. november 2019 04:08
Internat: Dyreværnet
Adoptér

Information om Dyreværnet

Beskrivelse af Dyreværnet

Dyreværnet afliver ikke sunde og raske dyr - vi redder dem! Vi finder nye hjem til over 1.200 dyr om året.

Du kan støtte os her:
http://www.dyrevaernet.dk/hjaelp-dyrene/

Fakta om Dyreværnet

Adresse: Islevdalvej 85, 2610 Rødovre
Hjemmeside: http://www.dyrevaernet.dk/
E-mail adresse:
Telefon nummer: +45 44 94 66 95
Sidst tjekket: 22. november 2019 04:08