Sofus, hanhund (shih tzu) på 1 år og 3 måneder

Beskrivelse af Sofus

Denne kære lille dreng søger hans nye familie, da hans ejer desværre er gået bort. Vi har passet ham en del gange før, og har altid prøvet at få en overdragelse på ham, da vi kunne mærke at Sofus ikke fik det optimale i hans korte liv, så det var lidt overraskende at få ham ind med en overdragelse denne gang. Sofus er en meget kærlig og sjov dreng, som desværre ikke har fået den tilstrækkelige socialisering. Han var urenlig da vi fik ham, da han kun var vant til at besørge indenfor. Han har kun små uheld nu, og er næsten blevet renlig. Han kan godt være lidt usikker til en start, men så snart han føler sig tryg er der ingenting. Han bruger rigtigt meget de andre hunde, og det har virkelig fået ham til at få mere selvtillid; han løber rundt blandt en masse hunde og elsker og nyder hvert øjeblik i hans nye liv. Han har ikke prøvet at være meget alene, så det er noget han skal lære helt fra bunden i det nye hjem. Sofus er en frisk lille fyr, som virkelig prøver at udvikle sig til den hund han nu skal være. Han kan godt være lidt usikker i nogle situationer på nye gå ture, men det bliver bedre og bedre jo mere han kommer ud. Han søger en erfaren familie hvor der er ro og ingen små børn, og så skal det være en frisk familie, da han er en unghund og har brug for meget motion. Der må gerne være anden hund i hjemmet. Han søger en familie som også kender til det med pels pleje, og har tålmodighed til at lære ham dette. Han har løse knæskaller (normalt for de små racer) som kan give slidgigt når han bliver ældre, men holder man hans vægt, og sørger for godt foder, skulle det ikke have en påvirkning. ER DU/I INTERESSERET SKAL DU/I SKRIVE EN MAIL MED HVAD DU/I KAN TILBYDE, HAR AF ERFARING MED HUNDE M. M. PÅ [email protected] dk. Hund, Han. Race. Shih Tzu. 1 år og 3 måneder.

Adopter Sofus

Fakta om Sofus

Navn: Sofus
Dyreart: Hund
Køn: Han
Alder: 1 år og 3 måneder
Race: Shih tzu
Tilføjet til siden: 6. november 2019 16:20
Sidst opdateret: 16. november 2019 03:43
Internat: Dyrenes Beskyttelse, Roskilde Internat
Adoptér

Information om Dyrenes Beskyttelse, Roskilde Internat

Beskrivelse af Dyrenes Beskyttelse, Roskilde Internat

Roskilde Internat er Dyrenes Beskyttelses største internat. Internatet modtager dyr fra hele Sjælland. Det er alle typer familiedyr som hunde, katte, kaniner, marsvin, fugle osv. Ens for alle dyrene er at de forladte og misrøgtede dyr. De kommer fra ejere, der ikke længere formår at tage sig af dem og fra dyreværnsager. På internatet får dyrene mad, dyrlægebehandling, medicin og pleje. Og vi formidler dyrene til kærlige familie, der kan tage sig godt af dem.

Støt os her:
http://indsamling.dyrenesbeskyttelse.dk/roskilde

Fakta om Dyrenes Beskyttelse, Roskilde Internat

Adresse: Darupvej 131, 4000 Roskilde
Hjemmeside: https://www.dyrenesbeskyttelse.dk/internat/roskilde-internat
E-mail adresse:
Telefon nummer: +45 20 52 74 28
Sidst tjekket: 16. november 2019 03:43