Herman - besøg på vej , hankat på 5 år

Beskrivelse af Herman - besøg på vej 

Navn: Herman - besøg på vej. Type: Indekat. Køn: Hankat. Alder: 5 år Farve: Sort. Særlige hensyn: Kræver erfaring med pelspleje. Befinder sig i: Allerød. Status: Neutraliseret, vaccineret og chippet. Medbringer sundhedsbog. Formidlingsgebyr: Kr. 800,- Herudover anbefales tegning af en sygeforsikring - f. eks hos Dyreforsikringdanmark. dk. Herman flyttede for ikke så længe siden med sin familie ind i en ny bolig. Hans menneskemor var blevet alvorligt syg og det var derfor meningen, at Herman og hans menneskefar skulle have mange gode år sammen i boligen når hun var gået bort. Desværre døde manden pludselig og uventet og Herman var pludselig meget overladt til sig selv og de plejere der kom mange gange om dagen for at tilse hans menneskemor, der var bundet til en seng. Familien bad om hjælp og plejemor Anne tog ham ind sidst i november efter at familien havde haft ham omkring dyrlægen til et sundhedseftersyn og en løveklipning. Han er en kæmpestor og meget dejlig kat, som nu er klar til at finde sit nye hjem. Han elsker at kæle og er meget sød og mild af sind. Vi ved ikke hvordan han har det med andre katte, hunde og små børn, men med hans milde sind vil han passe ind i de fleste hjem med erfaring og rette indstilling. Han har en blød og meget tyk pels, som børstes ofte og gerne dagligt. Han kan godt lide at blive børstet/håndteret men har et par steder som han ikke er vild med at blive børstet. Vi tror han vil elske et hjem med kattegård eller indhegnet have. Plejemor fortæller: Herman er ca. 90 cm fra snude til halespids og meget bastant i kropsbygningen. Store poter med pels der vokser ud imellem trædepuderne. Elsker vand. Drikker helst af vandkander, gerne ved at stikke poten ned og slikke det vand af han kan få med op. Hans pels er ekstrem tyk og meget blød. Han er meget social og opsøgende i kontakten til mennesker; også fremmede der kommer ind af døren, Børn ved jeg ikke, men tror ikke det vil være et problem. Han er meget rolig af sind bortset fra når han tager en racertur gennem huset. Meget kælen, ligger lidt i skødet, men ikke ret længe ad gangen. Vil helst have adgang til sine mennesker om natten. Ikke nødvendigvis for at ligge i sengen, men tror det gør ham mere tryg. Skal selvfølgelig børstes 2 gange om ugen. Han kan godt lide at blive håndteret, men det er svært at få lov at børste i bund alle steder. Det gider han ikke.

Adopter Herman - besøg på vej 

Fakta om Herman - besøg på vej 

Navn: Herman - besøg på vej 
Dyreart: Kat
Køn: Han
Alder: 5 år
Race:
Tilføjet til siden: 14. januar 2020 15:28
Sidst opdateret: 26. januar 2020 12:32
Internat: Nordsjællands Kattehjælp
Adoptér

Information om Nordsjællands Kattehjælp

Beskrivelse af Nordsjællands Kattehjælp

Nordsjællands Kattehjælp er et stærkt netværk af katteelskere, der ønsker at forbedre forholdene for kattene i Nordsjælland. Vi hjælper herreløse katte videre i nye hjem efter kærligt plejeophold hos en af vores faste plejere og hjælper med gode råd og vejledning, hvis man står med en herreløs kat i sin have. Vi tilbyder hjælp til neutralisering, vaccination og øremærkning af genudsætningskatte i den udstrækning det er os muligt. Dette forudsætter at man tegner et medlemskab hos os. Vi har begrænsede ressourcer og vil derfor ofte være nødt til at prioritere, hvor der er mest brug for hjælp

Fakta om Nordsjællands Kattehjælp

Adresse: Munkesøvej 12, 3490 Kvistgård
Hjemmeside: http://kattehjaelp.dk/index.html
E-mail adresse:
Telefon nummer: Ikke oplyst
Sidst tjekket: 26. januar 2020 12:32