Silke, hunkat (huskat) på 5½ år

Da Silke er blevet adopteret for lang tid siden, er alle billeder blevet fjernet

Beskrivelse af Silke

Silke kommer fra et privat hjem, hvor hun har boet sammen med Frida. De er 2 søstre som til tider kan være lidt uenige, men ellers gerne vil hygge og putte sammen. De er vant til at have tørkost ad libitum, og kan sagtens undlade at overspise. De kan godt være alene hjemme en hel dag. De er ikke begejstrede for hunde. Silke er en super stor kælepotte, som elsker at møde nye mennesker. Hun er meget modig og nysgerrig, lige til man finder støvsugeren frem. Hun er dominerende overfor Frida, og stjæler gerne hendes godbidder, hvis man ikke holder øje med hende. Super dejlig mis, som er frisk på at lege og putte.

Fakta om Silke

Navn: Silke
Dyreart: Kat
Køn: Hun
Alder: 5½ år
Race: Huskat
Tilføjet til siden: 3. februar 2020 21:11
Adopteret: 10. oktober 2021 17:42
Internat: Inges Kattehjem, Odense
Allerede adopteret
Da Silke er blevet adopteret for lang tid siden, er alle billeder blevet fjernet

Information om Inges Kattehjem, Odense

Beskrivelse af Inges Kattehjem, Odense

Afdelingen i Odense blev grundlagt i 1992 og har lige fra starten haft travlt. Allerede det første år var Kattehjemmet nærmest overfyldt, og det viste sig, at behovet for et kattehjem på Fyn var langt større, end vi frygtede.

Nytårsaften 2008 brændte afdelingen dog ned, da en vildfaren raket havde sat sig fast i taget. Den første måned gik med oprydning, telefonpasning og møder med forsikringsselskabet, men den 1. februar 2009 ankom et midlertidigt kattehus og den 10. februar kunne Kattehjemmet igen åbnes for videreformidling af katte. Det midlertidige kattehus blev udskiftet i maj 2009 med en helt ny og flot pavillon, hvorefter afdelingen igen kunne køre for fuld kraft.

Afdelingens dyrlæge og veterinæransvarlig:
Helle Rasmussen

Fakta:
Årligt bortformidler lokalafdelingen i Odense ca. 500 katte og killinger til nye hjem.

Fakta om Inges Kattehjem, Odense

Adresse: Landbrugsvej 18, 5260 Odense S
Hjemmeside: http://www.inges-kattehjem.dk/content/vores-katte-i-odense
E-mail adresse:
Telefon nummer: +45 44 85 35 55
Sidst tjekket: 29. marts 2024 07:18