Bob, hankat på 8 år

Beskrivelse af Bob

Navn: Bob. Type: Udekat. Køn: Hankat. Alder: Ca. 8 år Farve: Hvid og sort. Særlige hensyn: Formidles direkte fra hjem til hjem (ikke i pleje). Befinder sig i: Skælskør Status: Kastreret, vaccineret, øremærket og chippet. Formidlingsgebyr: Kr. 500,- Er forsikret i Dyrekassen som kan overflyttes til ny ejer. Apollo søger hjem som byens konge. Han er en dygtig jæger (særligt glad for duesteg) og han går ikke af vejen for at dele tæv ud til evt. indtrængende katte. Han bor pt alene i et hus i Skælskør, da hans ejer har fundet en kæreste hvor han ikke kan komme med. Det pendles derfor pt. for at fodreog hygge om ham indtil der findes et nyt hjem. Han er en stor kat (ikke tyk men pt i lidt god stand). Meget kærlig og hengiven. Elsker sofaliv og at sove med i sengen. Har tidligere boet med 3 hunkatte (som idag bor hos ejers tidligere kæreste), men det tog lang tid at sammenkøre dem og blev aldrig til andet end tålt ophold. Så et hjem som forkælet enekat er ideelt for ham. Han skal have hjem i hus med have og tryg adgang til udeliv når han er faldet til. Et hjem hos et par, en enlig eller en familie med kattevante teenagebørn vil være optimalt. Han har masser af personlighed og charme. Han kan være lidt svær at få i en transportkasse og til dyrlægen. Derfor har ejer valgt at et internat ikke er en god løsning for ham. Han siger fra med en dyb brummen når der er noget han ikke vil. Man kan dog som regel lokke ham til det meste med godbidder.

Adopter Bob

Fakta om Bob

Navn: Bob
Dyreart: Kat
Køn: Han
Alder: 8 år
Race:
Tilføjet til siden: 17. maj 2020 17:14
Sidst opdateret: 1. juni 2020 06:20
Internat: Nordsjællands Kattehjælp
Adoptér

Information om Nordsjællands Kattehjælp

Beskrivelse af Nordsjællands Kattehjælp

Nordsjællands Kattehjælp er et stærkt netværk af katteelskere, der ønsker at forbedre forholdene for kattene i Nordsjælland. Vi hjælper herreløse katte videre i nye hjem efter kærligt plejeophold hos en af vores faste plejere og hjælper med gode råd og vejledning, hvis man står med en herreløs kat i sin have. Vi tilbyder hjælp til neutralisering, vaccination og øremærkning af genudsætningskatte i den udstrækning det er os muligt. Dette forudsætter at man tegner et medlemskab hos os. Vi har begrænsede ressourcer og vil derfor ofte være nødt til at prioritere, hvor der er mest brug for hjælp

Fakta om Nordsjællands Kattehjælp

Adresse: Munkesøvej 12, 3490 Kvistgård
Hjemmeside: http://kattehjaelp.dk/index.html
E-mail adresse:
Telefon nummer: Ikke oplyst
Sidst tjekket: 1. juni 2020 06:20