Hunhund (engelsk cocker spaniel) på 5 år og 2 måneder

Da dette dyr er blevet adopteret for lang tid siden, er alle billeder blevet fjernet

Beskrivelse

Hund: Engelsk cocker spaniel. Køn: Tæve. Alder: 5 år og 2 måneder.. Chanel kommer fra den store sag med 91 vanrøgtede hunde, som levede i deres eget møg i en stor flok. Så nu søger denne dejlige dame et nyt hjem hos en sød ejer, som har forståelse for hendes behov. Hun har været ude i et hjem, men er kommet retur pga. allergi. Hun har været her længe fordi, hun har fået 8 dejlige hvalpe som vi er kommet af med, og hun er blevet opereret og har fået lagt guld ind i begge hofter. Hun kræver noget genoptræning i form af Water walk og det skal den nye ejer være indstillet på, det er nu og her og resten af hendes liv. Det må gerne bare være for at holde det vedlige. Chanel elsker vand, så det er heldigt. Ellers må hun gøre alt som hun plejer, og hun er også aktiv hos os. , Chanel er en utrolig sød og meget kærlig hund, som simpelthen bare elsker alle sine mennesker. Hun ville allerhelst bare sidde og kigge dybt i øjnene på sin ejer hele dagen. Når hun da lige er færdig med at fræse rundt og snuse, for hun er nemlig også en meget aktiv hund, der har brug for masser af motion og frisk luft. Hun fanger både mus og fugle hos os, og der er meget jagt i hende - hun er dog bange for ænder og skud, hvis ikke der er andre hunde. Chanel har en anden udfordring:, Hun kan slet ikke være alene hjemme, og hun har brug for et hjem hvor man enten altid er hjemme eller hun kan komme med på job. Men selv om egen hund kan være alene, så kan hun stadig ikke finde ud af det, hun har meget slem separations angst, det bunder i hendes fortid. Hun skal ud til anden hund/hunde - da hun altid har boet i en hunde flok og kan på ingen måde undvære det. Hun kan med alle hunde, og elsker at putte og ligge tæt. Hun er en rigtig cocker med alt hvad dertil hører af selektiv hørelse og stikken af, når hun finder noget spændende. , Chanel har været i pleje hos en af vores dyrpasser - så hun har prøvet at være i et hjem - dog ved man ikke helt hvad man må og ikke må endnu. så hun kan godt finde på at stjæle foder og mad., Hun skal ikke ud til en børnefamilie, da der sker for meget, så Chanel søger et stabilt hjem, hvor der er faste rutiner. , Vær opmærksom på: En cocker spaniel er en jagthund, som kræver meget motion og aktivering og bør derfor bo et sted med god plads. Chanel kan ikke bo i lejlighed., - Disse hunde fra denne sag har levet i flok, så det kan blive svært for dem at være alene hjemme - det kan tage måneder at lære det, og Chanel lærer det muligvis aldrig., Chanel er renlig og går rigtig pænt i snor., - De har lidt fysisk overlast i form af manglende motion, dårlig ernæring og sandsynligvis indavl. Det kan give følgesygdomme, som ny ejer er ansvarlig for at behandle. , - De har lidt psykisk overlast i form af manglende socialisering til hverdagslivet, andre dyr og mennesker. Derfor kan de reagerer uventet i nye situationer. Det er ny ejers ansvar at hjælpe hundene med positiv indlæring. , Hvis du kan løfte denne opgave, er du velkommen til at bestille tid til at besøge hende. NB: HUSK, DU SKAL BESTILLE TID FOR AT MØDE DEN ENKELTE HUND!

Fakta

Navn:
Dyreart: Hund
Køn: Hun
Alder: 5 år og 2 måneder
Race: Engelsk cocker spaniel
Tilføjet til siden: 30. april 2016 23:50
Adopteret: 6. juli 2016 13:34
Internat: Dyrenes Beskyttelse, Roskilde Internat
Allerede adopteret
Da dette dyr er blevet adopteret for lang tid siden, er alle billeder blevet fjernet

Information om Dyrenes Beskyttelse, Roskilde Internat

Beskrivelse af Dyrenes Beskyttelse, Roskilde Internat

Roskilde Internat er Dyrenes Beskyttelses største internat. Internatet modtager dyr fra hele Sjælland. Det er alle typer familiedyr som hunde, katte, kaniner, marsvin, fugle osv. Ens for alle dyrene er at de forladte og misrøgtede dyr. De kommer fra ejere, der ikke længere formår at tage sig af dem og fra dyreværnsager. På internatet får dyrene mad, dyrlægebehandling, medicin og pleje. Og vi formidler dyrene til kærlige familie, der kan tage sig godt af dem.

Støt os her:
http://indsamling.dyrenesbeskyttelse.dk/roskilde

Fakta om Dyrenes Beskyttelse, Roskilde Internat

Adresse: Darupvej 131, 4000 Roskilde
Hjemmeside: https://www.dyrenesbeskyttelse.dk/internat/roskilde-internat
E-mail adresse:
Telefon nummer: +45 20 52 74 28
Sidst tjekket: 23. august 2021 17:14