Boomer, han (labrador retriever / old english bulldog) på 1 år

Da Boomer er blevet adopteret for lang tid siden, er alle billeder blevet fjernet

Beskrivelse af Boomer

Race: Labrador Retriever / Old English Bulldog
Farve: Brun
Køn: Han
Vægt: 32 kg
Alder: 1 år
Pris: 3000,00. OBS: For at komme i betragtning til dette dyr, kan man sende en fyldestgørende og detaljeret mail til [emailprotected], hvor man beretter om, hvem man er og hvad man kan tilbyde. Vi gennemgår derefter alle skriftlige henvendelser, der opfylder ovenstående, og vender tilbage til alle. Lækre Boomer er indleveret til Dyreværnet, da han blev en ALT for stor mundfuld for tidligere familie. Han er en hoppebold med 75% Labrador Retriever og 25% Engelsk Bulldog, men i sind er han 100% Bulldog, og vi kræver derfor, at man har haft bulldogs før, for at komme i betragtning til ham. Han elsker alle mennesker - dog resulterer det også i at han er meget voldsom. Boomer bruger munden rigtig meget og når han kommer op i et bestemt gear, så har han nappet ud efter arme og hænder. Det skal hans nye familie kunne håndtere, træne og afvænne, og vores dygtige hundetrænere er allerede i gang med forarbejdet. Hjælp os med at redde flere hunde og hvalpe ??. Boomer er glad for alle andre hunde, han kan dog godt være lidt voldsom for nogen. Han har gået til hvalpetræning, og var rigtig dygtig til det. Han kan dog have lidt svært ved at holde fokus. Men lige så snart han får et godt samarbejde op og stå med ejer, og bliver præsenteret for en masse lækre godbidder, er vi helt sikre på at træningen bliver legende let. Selvom han er mere bulldog end labrador af sind, så kunne man måske godt med held præsentere ham for spor- og jagttræning. Der skal i hvert fald RIGTIG meget træning ind i hans liv på daglig basis. Alene-hjemme træningen skal også startes forfra, da han bare hyler og gør når han bliver efterladt. Han kan dog også finde på at ødelægge ting. Derfor skal der påregnes god tid til at få trænet dette. Han kommer fra hus og have og er ikke egnet til lejlighed. Vores adfærds- og træningsteam fortæller: Boomer har den der bulldog-vedholdenhed og har været meget svær at få ud af hapse/markerings -situationer, når han først er gået i gang. Han synes det er en leg, og kan hive snørebånd op, spænde ben og bide i bagdele og hoppe og bide igen og igen. og igen. Det skal siges, at vi er nået langt træningsmæssigt og i rigtig høj grad kan komme ham i forkøbet og dermed undgå det her, men er man ikke konstant på forkant og holder ham fokuseret på noget, så er det den her adfærd han vender tilbage til (for at sætte noget aktivitet i gang). Det kan være både en meget voldsom og skræmmende oplevelse, og kræver meget erfaring at kunne håndtere. Boomer skal køres med en helt fast rutine med middagslur/hviletider, hvor han simpelthen er lukket væk bag et gitter, og har fastlagte aktiviteter med overflod af mental stimulering, søgeopgaver og så videre, i et børnefrit hjem. Hvis du kan tilbyde Boomer en aktiv tilværelse med FULD fokus på træning, og kan håndtere en hund, der skal lære bidehæmninger, da han bider ret hårdt, fordi han ganske enkelt ikke ved bedre endnu, så tøv endelig ikke med at kontakte os.. Boomer er kastreret d. 30/3-2021.

Fakta om Boomer

Navn: Boomer
Dyreart: Andre
Køn: Han
Alder: 1 år
Race: Labrador retriever / old english bulldog
Tilføjet til siden: 30. december 2020 15:08
Adopteret: 27. juni 2021 16:56
Internat: Dyreværnet
Allerede adopteret
Da Boomer er blevet adopteret for lang tid siden, er alle billeder blevet fjernet

Information om Dyreværnet

Beskrivelse af Dyreværnet

Dyreværnet afliver ikke sunde og raske dyr - vi redder dem! Vi finder nye hjem til over 1.200 dyr om året.

Du kan støtte os her:
http://www.dyrevaernet.dk/hjaelp-dyrene/

Fakta om Dyreværnet

Adresse: Islevdalvej 85, 2610 Rødovre
Hjemmeside: http://www.dyrevaernet.dk/
E-mail adresse:
Telefon nummer: +45 44 94 66 95
Sidst tjekket: 18. august 2021 15:24