Woodstock, han (fransk bulldog) på 6½ år

Beskrivelse af Woodstock

Race: Fransk Bulldog
Farve: Brindle m. hvidt
Køn: Han
Vægt: 14 kg
Alder: 6½ år
Pris: 3000,00. OBS: For at komme i betragtning til dette dyr, kan man sende en fyldestgørende og detaljeret mail til [emailprotected], hvor man beretter om, hvem man er og hvad man kan tilbyde. Vi gennemgår derefter alle skriftlige henvendelser, der opfylder ovenstående, og vender tilbage til alle. Woodstock er en dejlig, følsom samt meget bestemt fyr, som vi skal have fundet en ny familie til, hvor han bliver det ultimative omdrejningspunkt i omgivelser uden andre dyr og ej heller børn under 15 år. Vi kræver, at man personligt har haft bulldogs før, for at komme i betragtning til Woodstock. Denne lille charmetrold har som sagt et følsomt gemyt og er meget modtageligt overfor stress, også hvis andre stresser omkring ham, og det er derfor vigtigt, at vi finder ham et roligt hjem, uden et rend af fremmede mennesker, hos en familie, der har forståelse for den personlighed han har. Han fungerer ikke supergodt med andre hunde, og har hidtil ikke holdt sig for fin til at overfuse hunde, han møder. Han kræver derfor en moden og erfaren hundefører i den anden ende af snoren, så der aldrig kommer til at opstå uhensigtsmæssige situationer, hverken for ham selv eller andre. Han har aldrig modtaget andet end lidt hjemmetræning, men han er meget træningsvillig, når han er i balance og ikke stresset. Når han er stresset, så er der intet, man prøver at lære ham, der hænger fast. Når Woodstock er i balance, så er han en glad og livlig fyr, der knytter sig meget til sit menneske. Han har brug for et hjem, der kan tilbyde ham faste rutiner, ro hjemme og god stimuli ude. Han har allergiske symptomer, og bør fodres forebyggende derefter. Han er blandt andet meget generet i huden mellem trædepuderne. Han har her hos os fået sig en tandrens, trukket en tand ud, og mangler i forvejen en del tænder. Hans historik byder på meget slid og knækkede tænder, så han er en hund, der jævnligt skal til tandtjek hos dyrlægen. Som erfaren bulldogejer, så ved man, at man med disse racer ofte siger ja til lidt flere dyrlægeregninger, end mange andre racer, og det skal man naturligvis også være indstillet og forberedt på med denne lille lækkermås. Woodstock er kastreret. Dette dyr er hos Søndergård Hunde- og Kattepension ved Kolding (Gabølvej 6, 6000 Kolding). Kontakt internatsleder Gitte i telefontiden (alle hverdage fra 9.30-12.00) på 8877 2799.

Adopter Woodstock

Fakta om Woodstock

Navn: Woodstock
Dyreart: Andre
Køn: Han
Alder: 6½ år
Race: Fransk bulldog
Tilføjet til siden: 9. marts 2021 16:26
Sidst opdateret: 21. april 2021 00:42
Internat: Dyreværnet
Adoptér

Information om Dyreværnet

Beskrivelse af Dyreværnet

Dyreværnet afliver ikke sunde og raske dyr - vi redder dem! Vi finder nye hjem til over 1.200 dyr om året.

Du kan støtte os her:
http://www.dyrevaernet.dk/hjaelp-dyrene/

Fakta om Dyreværnet

Adresse: Islevdalvej 85, 2610 Rødovre
Hjemmeside: http://www.dyrevaernet.dk/
E-mail adresse:
Telefon nummer: +45 44 94 66 95
Sidst tjekket: 21. april 2021 00:42