01/05/19. Kastreret hankat. Huskat. Inde-/udekat. Personlighed. Det er ikke for sjov, at vi har valgt netop navnet Houdini til den flotte sort/hvide fyr – han er nemlig en ægte udbryderkonge, så ikke sådan lader sig begrænse af en vellukket låge eller en lukket dør. Han er en klog dreng, der har regnet ud at man blot skal mase til eller hoppe op på dørhåndtaget, for at komme ud i friheden. På internatet har flugtmulighederne selvfølgelig været lidt begrænsede, men både sin boks og afdelingen han var i, har han præsteret at finde vej ud af flere gange. Heldigvis er han en stille og rolig kat, så snart han ikke er begrænset i sine udfoldelsesmuligheder. Han vil bare gerne være sammen med mennesker og have adgang til udelivet. Dog skal hans kommende familie være indstillet på at låse døre og lukke vinduer forsvarligt, indtil han er klar til at blive lukket ud i den store verden. Og så er kattelem altså et ufravigeligt krav fra Houdinis side ????. Udover at være lidt af en ballademager til tider, er han en fantastisk dejlig kat. Han er legesyg og sjov, men tager også nogle gode lange lure på toppen af kradsetræet. Han er en rigtig klatremis, der glædeligt balancerer på skuldrene af os når vi gør rent hos ham eller bare nusser, og så skal der selvfølgelig duttes pande og næse til den helt store guldmedalje imens. Han vil gerne løftes på og har i forbindelse med et besøg fra en børnehave mødt børn, hvilket han også tog i stiv arm. Han er nysgerrig og vil gerne være med hvor det sker. Historie. Houdini har boet på internatet siden den 17/05/21. Han er indleveret som herreløs. Søger. Et hjem hvor han kan komme udenfor. Houdini er meget selskabelig, så det er vigtigt at eventuelle naboer ikke bliver generet af at han muligvis kommer på besøg. Han er også meget nysgerrig, hvorfor han ikke skal bo tæt på en større eller meget trafikeret vej. Det er et must, at hjemmet har kattelem eller kan etablere en, inden han er faldet til og kan lukkes udenfor.
Adopter Houdini