Marco, han (bichon havanais) på 3 måneder

Beskrivelse af Marco

Race: Bichon Havanais
Farve: Mørkebrun
Køn: Han
Vægt: 2,5 kg
Alder: 11 uger
Pris: 3000,00. Smukkeste lille Marco er indleveret til os, da han var for stor en mundfuld for ejeren. Han er simpelthen den lækreste lille hårbolle, men samtidig har han også sine egne meninger. Han er selvfølgelig hvalp med alt hvad det indebærer, det vil sige at han ikke er renlig endnu og han har ikke lært at være alene hjemme. Derfor skal kommende familie have masser af tid til at lære ham det.. Marco har oplevet rigtig meget på kort tid, og derfor er det vigtigt at han får fuldkommen ro på. Hvalpe skal ikke forstyrres når de sover, og det fortæller Marco også tydeligt hvis man gør. Vi har allerede hørt den lille fyr knurre og vise tænder. Derfor skal man være opmærksom på at man med Marco, får en lille fyr der skal lære at vi mennesker kun vil ham noget godt og alt bliver indlært med positiv forstærkning.. Han er i pleje hos en af vores medarbejdere og hun fortæller at han rigtig gerne vil være tæt, og knytter sig hurtigt til dem der tager sig godt af ham. Han er rigtig god med andre hunde, og synes det er fantastisk hvis de gider at lege. Så det er helt optimalt hvis en ny familie har en sød og afbalanceret legekammerat. Som skrevet er Marco en bestemt herre, og han får også nogle rigtige 'hvalpeflip' hvor han spurter rundt, hopper op og hapser ud efter hvad han kan få fat i. Derfor ser vi ikke at han skal ud til små børn, da det simpelthen vil være for voldsomt for dem, med de små hvalpebisser i huden. Når han igen falder til ro, putter han sig helst helt op til en. Hvis I er interesserede i at adoptere lille Marco, skal I møde op hos Dyreværnet i vores åbningstid mellem 15.00 - 17.00. Her kan I udfylde et ansøgningsskema og få en snak med personalet. Marco er ikke på internatet, men hvis vi mener I er den rette familie til at adoptere Marco, så får I mødt den lille pelsklump. Marco skal revaccineres hos Dyreværnet i august, og her skal hans tænder tjekkes, da han har impression af en mælketand i overmunden. Hvis der opstår yderligere problemer omkring tanden, bliver den fjernet af os på vores regning.

Adopter Marco

Fakta om Marco

Navn: Marco
Dyreart: Andre
Køn: Han
Alder: 3 måneder
Race: Bichon havanais
Tilføjet til siden: 18. august 2021 12:52
Sidst opdateret: 18. august 2021 15:24
Internat: Dyreværnet
Adoptér

Information om Dyreværnet

Beskrivelse af Dyreværnet

Dyreværnet afliver ikke sunde og raske dyr - vi redder dem! Vi finder nye hjem til over 1.200 dyr om året.

Du kan støtte os her:
http://www.dyrevaernet.dk/hjaelp-dyrene/

Fakta om Dyreværnet

Adresse: Islevdalvej 85, 2610 Rødovre
Hjemmeside: http://www.dyrevaernet.dk/
E-mail adresse:
Telefon nummer: +45 44 94 66 95
Sidst tjekket: 18. august 2021 15:24