Rex. Race: Schæfer-blanding. Farve: Sort. Køn: Han. Alder: 2 år. Pris: 2500,00. DER KAN IKKE LÆNGERE ANSØGES OM ADOPTION AF REX
REX KAN BESØGES HOS HUSDYRENES VEL I RINGE PÅ FYN
www. husdyrenesvel. dk
Rex er den smukkeste kulsorte schæfer-blanding, som vi har fået overdraget fra en dyreværnssag, og han er helt usædvanlig god, mild, sød og rar.
Han har tilbragt sit liv i en lejlighed, uden at have været ret meget udendørs, så ALT er ufatteligt nyt og skræmmende for ham. Han er top stresset her hos os, men alligevel skinner hans unikke og fantastiske personlighed igennem, for ligegyldigt, hvor bange og skræmt han bliver over alle de nye oplevelser her hvad angår trafik, støj, cyklister, dyrlæger der skal pille og hvad der ellers måtte være, så viser han INTET andet end kærlighed, venlighed og tålmodighed overfor os alle, hvilket er helt utroligt at være vidne til.
Rex er som en lille baby, hvor ALT opleves for første gang, og der er ikke noget at sige til, at det er ufatteligt overvældende. Vi skal have fundet en schæfer-erfaren og børnefri familie, som kan give ham den nødvendige ro i landlige omgivelser og den nødvendige tid til at lade ham opleve verden i sit eget tempo.
Det er helt essentielt at hans nye familie forstår vigtigheden af, at Rex i en lang periode skal have trygge, forudsigelige rammer med faste rutiner, for at kompensere for al hans manglende miljø-socialisering, og for ikke at udsætte ham for alt for meget nyt på én gang. Når det så kommer til miljø-træning, så er han ufatteligt madglad, og derfor også meget nem og villig i trænings-øjemed.
Selvom vores flotte fyr går let krybende, så er hans ledbevægelighed helt normale, og han er faktisk en utrolig smidig hund. Rex er EKSTREMT glad for andre hunde, og virker til at have det ti gange bedre med selskab af en artsfælle, så vi kommer til at foretrække en ny familie, der har en aktiv, glad og social hund i forvejen, der kunne blive Rex's bedste ven. Han kan ifølge tidligere ejere godt med katte, og også være alene hjemme. Det sidste skal man dog ikke udsætte ham for det første lange stykke tid, man har ham. Han har virkelig brug for ro og tryghed og at vide, at hans ejere er der for ham. Han er en tryghedsbøf og vil gerne være tæt, og så må man ikke forvente at han er 100 % renlig, eftersom han aldrig har haft faste lufte-rutiner, før han landede her hos os. Hvis du/I føler jer klædt på til at kunne rette op på Rex’ nervøsitet, samtidig med at man kan opfylde hans behov for nærhed, omsorg og tryghed, så skal man ikke tøve med at besøge vores flotte fyr..