Sneakers. Race: blanding. Farve: Sort/brun. Køn: Han. Alder: 1 år. Pris: 250,00. Sneakers er simpelthen den lækreste og sødeste kanin, der blevfundet herreløs ved Torveparken i Herlev og indbragt til Dyreværnet via politiet. Han har en fantastisk dejlig personlighed og er meget håndterbar, så han har helt sikkert været nogens kælebandit, men ingen har henvendt sig efter ham. Udover det, så har han de smukkeste nuancer og tegninger i hans blanke pels. Han er bare på alle leder og kanter en drømme-kanin. DOG har han et fejlbid på sine tænder, der har kostet Dyreværnet et par røngtenbilleder. Dette fejlbid betyder, at han med stor sandsynlighed kommer til at kræve livslang behandling af sine tænder, for at forkert tandstilling ikke lige pludselig bliver noget livstruende. Den familie, der er så heldige at adoptere Sneakers skal have ressourcer til at varetage hans tandpleje-behov, og første tandtjek foregår her hos Dyreværnet til August, for at få et pejlemærke for, hvor hurtigt tandspidserne vokser, og derefter skal fremtidige kontroller foregå hos egen dyrlæge. Ønsker man sin adopterede kanin neutraliseret, så koster han-kaniner 500 kr. og hun-kaniner 650 kr. og kan afhentes efter en lille uge, når efterbehandling er afsluttet..