Hund: Jack russel terrier. Køn: Tæve. Alder: 1 år og 9 måneder.. Lexa kunne ikke bo hjemme længere, fordi hun blev for aktiv og ikke fungerede så godt med barnet i familien. Hun er en skøn, livlig og glad hund, som trods sin ringe størrelse er en ret krævende pige., Lexa søger en ejer, som har stor erfaring med racen, og der skal ikke være børn i familien, da hun er usikker over dem. Lexa har ikke oplevet så meget i sit liv, så på mange måder skal man starte lidt forfra med hende trænings- og socialiseringsmæssigt. Hun har lært at være sammen med andre hunde her, og det går fint. Men hun kan godt blive lidt usikker overfor dem. Lexa er ikke vant til at være alene hjemme, så det skal trænes helt fra bunden. Hun er glad for at køre i bil, når hun er i sit transportbur. Lexa er en hund, som kræver meget aktivering og træning for ikke at udvikle problemadfærd, men får hun det, hun har brug for, er hun også en hyggetrold sammen med sine mennesker. NB: HUSK, DU SKAL BESTILLE TID FOR AT MØDE DEN ENKELTE HUND!