Frida, hunhund (beagle / basset) på 1 år

Da Frida er blevet adopteret for lang tid siden, er alle billeder blevet fjernet

Beskrivelse af Frida

Frida. Race: Beagle / Basset. Farve: tricolor. Køn: Hun. Alder: 1 år. Pris: 2500,00. DER KAN IKKE LÆNGERE ANSØGES OM ADOPTION AF FRIDA Frida er en super dejlig Beagle/Basset-pige på kun 1 år gammel, og som leder efter et dejligt, roligt, trygt og stabilt hjem. Hun har ikke haft det så let, og er en meget forsigtig og meget underdanig pige, der overgiver sig på ryggen til alt, hvis det virker nyt og farligt. Så alt skal introduceres for hende i et stille og roligt tempo. Det eneste tidspunkt, hvor Frida ikke er det blideste lam, det er i alle slags madsituationer, hvor hun er ekstremt madvogtende, hvis der er andre hunde til stede. Bortset fra dette, så er hun god til andre hunde, så længe der ikke er noget mad involveret. Hun er forsigtig og krybende i starten, men vil rigtig gerne lege, når hun lige er tøet lidt op. Hun er også helt okay med katte og er glad for ALLE mennesker. Hun har aldrig boet sammen med børn, men har haft det fint med dem, hun har mødt. Frida kan ikke være alene hjemme, men har nok heller aldrig blevet trænet sådan rigtigt i det. Som det er nu, så hyler og gør hun, når hun bliver efterladt, og fordi hendes liv har været lidt turbulent, så skal vi have fundet en familie, der ikke forlader hende de første mange måneder, så Frida har tid og ro til at falde ordentlig til, uden at opleve følelsen af at blive ladt alene. OG så er hun jo godt nok en blanding, men meget beagle i aktivitetsniveau. Der er gang i hende, og hendes ideelle familie bor i rolige omgivelser, da hun ikke ville kunne trives i byliv. Hun leder efter hus og have hos en aktiv familie, der har erfaring med racerne i hendes blanding. Selvom hun er umådeligt kærlig og charmerende, så er hun ikke egnet som førstegangshund..

Fakta om Frida

Navn: Frida
Dyreart: Hund
Køn: Hun
Alder: 1 år
Race: Beagle / basset
Tilføjet til siden: 17. maj 2016 15:52
Adopteret: 1. juni 2016 13:06
Internat: Dyreværnet
Allerede adopteret
Da Frida er blevet adopteret for lang tid siden, er alle billeder blevet fjernet

Information om Dyreværnet

Beskrivelse af Dyreværnet

Dyreværnet afliver ikke sunde og raske dyr - vi redder dem! Vi finder nye hjem til over 1.200 dyr om året.

Du kan støtte os her:
http://www.dyrevaernet.dk/hjaelp-dyrene/

Fakta om Dyreværnet

Adresse: Islevdalvej 85, 2610 Rødovre
Hjemmeside: http://www.dyrevaernet.dk/
E-mail adresse:
Telefon nummer: +45 44 94 66 95
Sidst tjekket: 22. september 2020 03:10