Kat: Huskat. Køn: Hun. Alder: 2 år og 2 måneder. HUNKATTEN PJEVS. Pjevs har til sin frustration været holdt som indekat, og det har ikke huet Pjevsepigen, og tidligere ejer har derfor bedt os om hjælp til at finde et nyt hjem til hende. Hun havde udviklet nogle uheldige vaner, som vi ikke har set skyggen af her på stedet. Hun har fået lov at komme ud her hos os i vores løbegård med græs og lidt kattespændende indretning, og hun ELSKER det. Pjevs er simpelthen skabt til at være ude og inde. Vi oplevede hende indledningsvis, som en kat der utrolig gerne ville mennesker, men som værende lidt usikker. Hun er blevet meget mere afbalanceret under sit ophold hos os og savner nu bare så meget at få sit eget omsorgsfulde hjem. Hun har udviklet sig rigtig meget, imens hun har været hos os, og er en sød, klog (f. eks. fandt hun ud af at bruge kattelemmen i løbet af nul komma fem), social og også legesyg dame, der ville elske at kunne tøffe rundt sammen med sine mennesker. Hun kan godt kærlighedsnappe, men ikke hårdt, og man får fluks et slik på hånden derefter. Hun er ikke en krammekat, og man skal respektere, når hun synes der har været selskabelighed nok og har brug for kvalitetstid i eget selskab. Da Pjevs kom til os, ville hun ikke løftes, nu kan vi fint bære hende tilbage i hendes bur når hun har været ude at sprælle. Hun bliver nok aldrig rigtig superbærbar, men accepterer nu, når hendes mennesker gør det. Hun har ikke prøvet så meget i sit liv, så et hjem uden alt for megen fest og farver vil være at foretrække. Pjevs er superbruger af kattelem. Hun er øretatoveret, steriliseret og færdigvaccineret.