Moses, hankat (huskat) på 10 år

Da Moses er blevet adopteret for lang tid siden, er alle billeder blevet fjernet

Beskrivelse af Moses

MOSES – UDEKAT
Køn: Hankat. Alder: Ca 10 år – Seniorkat. Race: Huskat. På internatet siden: Maj 2016. Kommer fra: Privat Indlevering. Egner sig bedst til: Alle. Beskrivelse:HOLY MOSES for en smuksak af en kat! Da Moses blev indleveret, blev der hvisket ord som: ”Wauv!” og ”Nøøøj!”. For sådan en mørkerød kæmpe, får altså folk til at spærre øjnene op.
Moses er en voksen herre på ca. 10 år, så han har fundet sig selv og tager tingene som de kommer. Han blev indleveret hos os fordi familien stod i en skilsmisse. De var blevet enige om at det bedste for Moses, ville være at komme hen til os, så vi kunne finde ham et perfekt allersidste hjem. Parret fortæller at han har hilst på hunde, børn og en enkelt kat, hvilket er forløbet uden problemer. Med så majestætisk et udseende følger åbenbart også en tålmodig og rolig persona.
Det meste af dagen, tilbringer han enten i løbegården eller i vindueskarmen, hvor han solbader. Hiver man et par godbidder frem, kommer Moses meget hurtigt én i møde, for godbidder, dét er bare sagen! Eftersom han er på den gode side af sit voksenliv, har han ikke behov for at lege hvert 5. minut eller at springe vildt omkring. Men han kan dog godt lokkes til leg og han springer ganske ubesværet fra vindueskarm til løbegård. Så alt i alt, virker han som en sund og rask kat.
Så mangler dit hjem en majestætisk, madglad bamse? Så kunne Moses måske være noget for dig.
For yderligere information ring venligst på 38 88 12 00, lokal 3. (Bemærk at vores katte ikke kan blive reserveret over telefonen).

Fakta om Moses

Navn: Moses
Dyreart: Kat
Køn: Han
Alder: 10 år
Race: Huskat
Tilføjet til siden: 30. maj 2016 11:41
Adopteret: 9. juni 2016 11:08
Internat: Kattens Værn, Aalborg
Allerede adopteret
Da Moses er blevet adopteret for lang tid siden, er alle billeder blevet fjernet

Information om Kattens Værn, Aalborg

Beskrivelse af Kattens Værn, Aalborg

Før du vælger at adoptere en kat, er der nogle ting, du bør overveje.

En kat kan blive op til 20 år. Hvis ikke du er klar til at forpligte dig for så mange år, er det bedst at lede efter en voksen kat.

Det koster at have en kat. Kvalitetsfoder og dyrlægeregninger kan mærkes på et smalt budget, så vær sikker på, at du har økonomien til at tage dig ordentligt af din nye, firbenede ven.

Fakta om Kattens Værn, Aalborg

Adresse: Struervej 80 A, 9220 Aalborg
Hjemmeside: http://kattens-vaern.dk/internater/internat-i-aalborg/
E-mail adresse:
Telefon nummer: +45 38 88 12 00
Sidst tjekket: 3. september 2021 16:54