Bamse. Race: Islandsk fårehund. Farve: rød/hvid. Køn: Han. Alder: 6 år. Pris: 2500,00. DER KAN IKKE LÆNGERE ANSØGES OM ADOPTION AF BAMSE. BAMSE KAN BESØGES HOS SØNDERGÅRD HUNDE-OG KATTEPENSION VED KOLDING I JYLLAND tlf. 28 91 95 97 (hverdage 09:30 - 16:00)Bamse havnede desværre midt i en skilsmisse, og det var en meget ulykkelig familie, der måtte erkende, at Bamse ikke kunne følge nogen af parterne. Derfor skal vi nu have fundet en ny kompetent familie med hustil denne umådeligt flotte fyr, der har haft et verdensklassehjem hos sin tidligere familie. DET kan mærkes, for Bamse er en særdeles dejlig og kærlig dreng. Bamse er glad for alle mennesker, har boet sammen med lidt større børn uden problemer, ogelsker at være ude og har gået så meget løs, at han ikke går særligt pænt i snor. Der kræver han lidt træning og en sele til ham, vil være en stor hjælp til hans kommende familie. Han omgås andre hunde så fint, og katte har han ingen erfaringer med, men hans tidligere ejere tror, han måske godt ville kunne vænnes til dem. Han gør, når man går fra ham i alene hjemme-situationen, men skulle efter sigende holde hurtigt op igen. Den islandske fårehund er en intelligent brugshund, og Bamse skal have mulighed for at bruge sine evner, ikke nødvendigvis ved at hyrde får, men gennem forskellige former for daglig aktivering. Han har ikke brug for hård motion, men han er en aktiv hund, der har brug for samarbejde og føle, at den er del af de aktiviteter, der foregår i familien. Vi kommer til at foretrække familier med erfaring med spids-hunde, for at komme i betragtning til vores lækre, røde Bamse..