Beskrivelse af Inges Kattehjem, Næstved
Kattehjemmet i Næstved har fungeret siden 1993 og havde indtil foråret 1999 til huse på Lille Tvedevej, men måtte lukke grundet pludseligt dødsfald og salg af ejendommen. Sommeren over lånte vi et kælderlokale hos Falke Dyreklinik, og i efteråret 1999 kunne lokalerne på Kalbyrisvej tages i brug. Pr. 1. januar 2013 flyttede vi til nye og bedre lokaler på Kasernevej 1, og det er her, vi residerer i dag - for katte og mennesker på hele midten og den sydlige del af Sjælland.
Ledelse:
Afdelingens daglige ledelse varetages af Kirsten Andersen samt en gruppe frivillige hjælpere.
Afdelingens dyrlæge og veterinæransvarlig:
Falke Dyreklinik v/Susanne Laursen
Fakta:
Årligt bortformidler lokalafdelingen ca. 500 killinger og katte til nye hjem.